Grænser under pres

30
JAN

Dato Torsdag d. 30. januar 2020, kl. 19:30
Sted
1. Skørping-Fræer Sognegård - mødesalen, Præstevænget 14, 9520 Skørping, Danmark

Danmark har siden 4. januar 2016 haft midlertidig grænsekontrol i de danske havne med færgeforbindelse til Tyskland og ved den dansk-tyske landegrænse. I oktober 2018 besluttede regeringen at forlænge grænsekontrollen – foreløbig på ubestemt tid. Beslutningen er truffet med henvisning til den alvorlige terrortrussel mod Danmark.

Men grænsekontrollen er også på mode igen andre steder i verden. I USA har præsident Trump gjort det til en af sine vigtigste mærkesager at udbygge muren ved grænsen til Mexico.

Også i EU udvider vi vores grænsebefæstninger med hegn ved de ydre grænser, blandt andet ved den græsk-tyrkiske grænse og ved de to spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika.

Derudover er der opstået en hel industri – border industrial complex – med private virksomheder, som tjener rigtig mange penge på sikkerhedsteknologi og overvågning.

Oplever vi en ny periode, hvor de rige lande murer sig inde? Eller vil globaliseringens markedskræfter stadigvæk sikre åbne grænser for varer og mennesker?

Ophavsret: