Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Aftensang i kirken

Dato
Søndag d. 24. september 2023, Kl. 19:30 til kl. 20:30
Sted
Skørping Nykirke, Nykirkevej 6, 9520 Skørping
Medvirkende
Lene Grønbech Hansen, Vilhelm Paulsen og Per Bach.

Kom og syng med. Vi synger fra Højskolesangbogen og hører to nye salmer. 

Som et lille indslag i sangaftenen skal vi høre uropførelse af to solosange med tekst fra Biblen 2020 og musik af organist Per Bach. I nogle år har vi i Skørping-Fræer Sogne læst fra Biblen 2020 ved søndagens gudstjenester. Med sit mundrette, nutidige sprog, har vi hørt søndagsteksterne i en ny udgave. Dem der kender teksterne, har oplevet dem på en helt ny måde og måske opdaget nuancer, de aldrig før har lagt mærke til. Og dem der ikke kender bibelteksterne, har måske nemmere kunnet forstå meningen med teksterne.

Nu har kirkens organist Per Bach sat to Davidssalmer i 2020-oversættelsen i musik. Det er blevet til to solosange: Den ene er Sl. 8, som er en glædessalmen, som kan synges, når man står under en stjernehimmel og føler sig uendelig lille. Og den anden er Sl.16, som er en takkesalme, der siger tak for de dejlige steder, som livet har bragt en til. Og takkesalme for at vi ikke er alene på livets vej, men at vi altid har troen at holde os til.

Nedenfor uddrag fra Sl. 8 i to forskellige oversættelser:

Noget af Sl. 8 i Biblen 2020:
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du har sat der,
hvad ser du så i et menneske, siden du husker på det,
hvad er et menneskebarn, siden du tager dig af det?

Noget af Sl. 16 i Biblen 2020
Du viser mig livets vej
Du mætter mig med glæde i dit lys
Din højre hånd er fuld af dejlige ting

Salmernes bog i Det gamle Testamente har haft en vigtig placering i menighedernes gudstjenesteliv i hele kristendommens historie. Salmerne er blevet flittigt brugt i liturgien i gudstjenesten og flere af de smukkeste salmer i Den danske Salmebog er gendigtninger af de bibelske salmer. En gang i mellem kan man dog også gå tilbage til de oprindelige tekster. Og det er det, man har gjort med Biblen 2020. Her får vi bønnerne og lovsangene som Jesus selv brugte som vej til bøn og lovprisning i et mere direkte og original version. Så vi får lov at bede med på de ord, som Jesus selv bad og som vi kan finde samme trøst og styrke i.

Organist Per Bach har med disse to små nye sange et ønske om, at disse tekster, som rummer så stor rigdom og betydning for den kristne kirke, holdes i live. Hvis man ønsker at lære andre bønner end Fadervor, så kan det anbefales at fordybe sig i disse biblske salmer.


Program for sangaften

Efterårsblæst (361)
Det løvfald som vi (362)
Byssan lull (584)
Norvegian Sunset
Sov min lille (583)

Længe gik mennesker mærket
Lene synger to Solo-sange – Davidssalmer:

Aftenhimlens strålesymfoni (nr. 13 i salmer og sange)
Nu går solen sin vej (590)
Som solskin over mark og hav (481)
Stille, hjerte sol går ned (582)
Et hav der vugger sig til ro (593)
Sov nu sødt (595)

Sangaften med kirksanger Lene Grønbech, Vilhelm Paulsen på fløjte og organist Per Bach